De 5 Elementers Klinik
Zoneterapi
Zoneterapi er en af de ældste behandlingsformer der kendes, og har rødder tilbage til kulturer i både Asien, Afrika og Amerika.
Den form for zoneterapi som er mest udbredt i dag blev genopdaget blandt nordamerikanske indianere af den amerikansk øre, næse og halslæge William Fitzgerald i 1913 og videreudviklet i samarbejde med massøren Eunice Ingham. Hun udgav i 1938 og -63 bøgerne "Stories the feet can tell 1 og 2" om sine mangeårige erfaringer som behandler. Bøgerne udkom på dansk i 1972 og -73. og var med til at inspirere en udvikling som har gjort at Danmark hører til de førende lande indenfor zoneterapi.
Det er endnu ikke påvist videnskabeligt hvorfor zoneterapi virker, men at denne mindst 5000 år gamle behandlingsform har overlevet så længe, og at så mange mennesker er blevet hjulpet, taler sit eget sprog om effektiviteten og virkningen af denne terapiform.
Hvordan Zoneterapi virker
Ved belastning udefra eller indefra, vil organernes indbyrdes balance forrykkes, musklerne vil ændre spænding. Søvn, appetit, fordøjelse, tanker og følelser påvirkes. Kroppen vil prøve at gøre os opmærksom på belastningens karakter og årsager ved at udsende et mønster af symptomer fra muskler, væv og organer, i daglig tale kaldet sygdomme.
I fødderne vil specifikke zoner blive spændte, slappe, ømme, hævede og/eller ændre farve. Dette mønster svarer til mønsteret i kroppen. Zoneterapeuten vil dels kunne forklare samenhængen bag problemernes opståen og rådgive om hvilke handlinger klienten selv kan foretage for at fremme sin regeneration og restitution, og ved selve zoneterapibehandlingen løsne og afbalancere belastningerne i fødderne. Herved stimuleres blod, nerve og energiforsyning til de belastede områder, og eventuelle symptomer vil lette.
Vores fødder danner et fuldstændigt tredimentionelt billede af kroppen. På og under fødderne findes zoner som fortæller om kroppens organer, muskler, kirtler, og led.
Jævnlig behandling eller et behandlingsforløb på 6 til 10 behandlinger, kan fjerne eller forebygge mange lidelser og gribe stress, søvnproblemer, fordøjelsesubalancer og smerter inden de udvikler sig til egentlige sygdomme.
Er en sygdom opstået kan behandlingen gøre vejen til sundhed kortere og mere bevidst.
Zoneterapi henvender sig til alle aldre, og brugt rigtigt, er det en meget dyb, effektiv og ikke mindst behagelig behandling, genial til forebyggelse, og en virkningsfuld behandling af både fysiske, mentale og følelsesmæssige belastninger.
Ring til os eller besøg klinikken for at høre mere om hvad zoneterapi kan gøre for dig.
De fem elementers klinik © 2007